Malabou og den plastiske hjerne

Litteratur på Blå

Litteraturåret på Blå skydes i gang med fornemt besøg af franske filosof Catherine Malabou. Malabous filosofi tager udgangspunkt i biologien og opfattes af mange som en fornyelse af fransk filosofi. I høst udkom Hva skal vi gjøre med hjernen vår? på norsk ved forlaget H/O/F. Bogen fra 2004 er Malabous første værk om skæringspunkterne mellom biologi, filosofi og poli­tiske problematikker. Særligt gennem begrebet plasticitet stiller Malabou spørgmål til, hvordan vi kan bruge neurovidenskaben til at forklare os selv og vores samfund. I bogen dykker hun ned i nyere forskning, som viser en hjerne, der udvikler sig langt mindre forudsigeligt og ensartet end tidligere antaget. Den plastiske hjerne kan tilpasse sig omstændigheder, formes i møde med erfaring, men også gøre modstand. Den skabes og bliver skabt på samme tid, og vi er selv både forfattere og værk. Malabou udfordrer hermed en herskende overbevisning, den såkaldte neuroideologi, om at menneskers adfærd er indskrevet i hjernen. Malabou ønsker at hjerne­forskningen bliver taget alvorligt, uden at hengive sig til et deterministisk menneskesyn. Samtidigt forsøger hun i bogen at gøre op med en populær forståelse af hjernen som fleksibel, et ord, som i dag findes overalt, især i arbejdslivet. Et fleksibelt materiale kan bøjes i alle retninger. Det fleksible menneske er altså underforstået et menneske, man kan kræve af, hvad man vil. For et plastisk subjekt derimod, vil det ikke være muligt at tilpasse sig alt. Malabou drager på den måde foruroligende paralleller til den kapitalistiske samfundsstruktur, men belyser også, hvilke muligheder det vil kunne give, at vi bliver bevidste om plasticiteten. ”Hjernen er vårt verk og vi ved det ikke”, gentager Malabou i bogen. De filosofiske og politiske konsekvenser kan være en helt ny måde at tænke modstand i os selv og i samfundet, men plasticitetstanken benyttes allerede nu også til at skabe nye perspektiver inden for en lang række felter som blandt andet kunst og litteratur. I samtalen møder Malabou Kaja Jenssen Rathe, oversætter af bogen og Ph.D-candidate i filosofi ved Oregon University, som vil stille spørgsmål til de centrale begreber hos Malabou, og trække tråde til både kontinentalfilosofien og Malabous øvrige arbejde, samt Karin Kukkonen, førsteamanuensis i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo, som vil belyse filosofien fra en litterær og kognitiv vinkel. Catherine Malabou (f. 1959) tog sin doktorgrad under vejledning af Jacques Derrida i 1994, og kan anses som en kritisk videreudvikler af Derridas dekonstruktion. Hun har igennem de sidste årtier markeret sig gennem sit arbejde med neurobiologi, men har også beskæftiget sig med politisk, feministisk og æstetisk orienteret filosofi. Hun er ansat som professor ved Philosophy Department at the Centre for Research in Modern European Philosophy (CRMEP) ved Kingston University.