Siden dets udgivelse i 1988 er den indiske filosof Gayatri Spivaks essay, “Can the subaltern speak?”, blevet en uomgængelig reference inden for postkoloniale, marxistiske og feministiske studier. Samtidig er Spivaks essay blevet berygtet for at være notorisk svært at forstå. Men, som vores gæst i denne udsendelse, Marie Louise Krogh, PhD studerende…

Mange kender nok Emmanuel Levinas’ filosofi som en etik, som en religiøs filosofi om næstekærlighed, medmenneskelighed og evig fred. Ida Djursaa, PhD studerende ved Centre for Research in Modern European Philosophy, argumenterer imidlertid for, at man, ved at fokusere på Levinas begreb om transcendens fremfor hans begreb om etik, kan åbne op en for…

Det har i lang tid været alment kendt, at den tyske filosof Martin Heidegger var nazistisk universitetsrektor fra 1933-34, og at han desuden aldrig meldte sig ud af nazistpartiet eller tog offentligt afstand fra jødeudryddelserne. Imidlertid har det i ligeså lang tid været almindeligt at opfatte Heideggers nazisme som en simpel karrierefremmende be…

Der er en lang tradition i filosofien for at læse Platons klassiske værk Staten som elitært og demokratifjendsk. I modsætning hertil argumenterer lektor Anne-Marie Eggert Olsen for, at Staten kan læses som “et tankevækkende fyrstespejl for demokratiet”, som et klassisk oplysningsprojekt, som fordrer, at det hverken er styrke, adel, slægt eller rigd…

Der er noget på spil i verden, som vi ikke kan kontrollere. I teksten “Situeret viden”, der oprindeligt udkom i 1988 og netop er udkommet i dansk oversættelse, fremfører den amerikanske filosof og biolog Donna Haraway en anderledes, og ifølge hende mere robust, feministisk verdensopfattelse, hvor agens, objektivitet og viden får helt nye betydninge…

Tressernes avantgardekunstnere ville forene kunst og liv og nedbryde barrieren mellem kunstner og beskuer for at skabe nye og uventede situationer, som ikke blot reproducerede den eksisterende orden. I det tredje og sidste afsnit af vores programrække om maj 68 i samarbejde med foreningen Próblema dykker Filosofikum ned i fusionen af politik og kun…

Kærligheden har gennem tiden været genstand for en lang række hyldest-erklæringer i både film, litteratur og filosofi. Den filosofiske retning affektteori har imidlertid ikke meget tilovers for Store Fortællinger om følelsernes væsen, hvor spørgsmålet f.eks. går på, hvad kærligheden er, og hvordan man finder den. I stedet zoomer affektteoretikerne …

I et jødisk tidsskrift i 1943 skrev Hannah Arendt en lille tekst, Vi flygtninge, hvor hun argumenterer for at holde fast i betegnelsen flygtning. Flygtningefiguren afslører nemlig menneskets position udenfor statsborgerskabets og nationalstatens flygtige beskyttelse. Men hvad karakteriserer flygtningen? Og hvorfor er Arendts tekst relevant i dag? A…

I årene op til 68 var fransk tænkning særligt præget af en modsætning mellem frihed og struktur. Mellem en filosofi, der opfatter mennesket som et frit og engageret subjekt karakteriseret ved evnen til at negere sine materielle vilkår, og en filosofi, der opfatter det som et produkt af ubevidste strukturer. En filosofi, der hyldede engagementet i m…

I år er det 50 år siden, at studerende og arbejdere over hele verden gik på gaden i protest mod konsumsamfundet, professorvældet, Vietnamkrigen, patriarkatet osv. osv Men kan man overhovedet tale om et samlet 1968-oprør eller revolution? Og i så fald, var den vellykket eller blot en krusning i overfladen? Og hvad kan vi lære af begivenhederne i dag…

Det første år med #metoo har budt på en lang række diskussioner om køn, sex, magtmisbrug og ligestilling. Filosofikum markerer 1-året for bevægelsen med en programrække, der kaster et kritisk og filosofisk blik på disse begreber. Psykoanalysen er berømt og berygtet for at få alt til at handle om sex, og vi kunne derfor ikke afstå fra at vie endnu e…

Filosofikum lader ikke julefreden sænke sig, men diskuterer i stedet værdien af krig, fjendskab og uenighed. I samtale med Professor Christian Benne undersøger vi Nietzsches opfattelse af krig som en nødvendighed, som det der frembringer det nye.Por Filosofikum

Menneskene fødes og forbliver lige i rettigheder — eller hvad? Oplysningen er altid blevet sagt imod, og særligt lighedsbegrebet har været under angreb fra konservative tænkere. Professor i idehistorie Mikkel Thorup fortæller i dette afsnit om modoplysningens syn på (u)lighed, og hvorfor han mener, at modoplysningen stadig er til at finde i dag.…

I 1791 spredte Olympe de Gouges pamfletten ”Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder”, hvori hun undrede sig over de revolutionæres patriarkalske syn på politik, regering og borgerskab. Med begrebet broderskab prædikede oplysningsmændene solidaritet, lighed og medborgerskab. Men for hvem? Hvilken form for fællesskab ligger der egentlig …

Frihed, lighed, broderskab. Oplysningstænkernes ord gav ikke blot genlyd i de borgerlige revolutioner, men giver det stadig på tværs af det politiske spektrum i dag. Filosofikum vil i en ny programrække se nærmere på begreberne, som stort set alle i dag kan blive enige om at stå inde for — bare ikke om hvad de faktisk betyder. I dette afsnit zoomer…

Spørgsmålet er blevet stillet mange gange: hvordan gik det til, at en reality stjerne blev valgt til det hvide hus? I dette afsnit har vi besøg af lektor Mikkel Bolt, der mener, at USAs nye præsident må forstås som en del af en kontrarevolution, en protest mod protesterne. Med afsæt i filosoffer som Giorgio Agamben, Jacques Rancière og Louis Althus…

Der er efterhånden blevet talt og skrevet rigtig meget om det postfaktuelle samfund. Det seneste skud på stammen kommer fra filosofferne Dennett og Williamson, der mener, at det er poststrukturalisterne, der har banet vej for fake news, alternative facts og Trump. I dette afsnit af Filosofikum har vi været i Århus, for at tale med Center for Vild A…

Filosofikum træder et skridt tilbage i mediestrømmen og sætter oprøret i perspektiv. Med lektor i fransk ved Københavns Universitet Jørn Boisen diskuterer vi det klassiske værk 'Oprøreren' af Albert Camus, der beskæftiger sig med oprøret både filosofisk og litterært.Por Filosofikum

I disse juledage fejres Jesu fødsel, og i den anledning skal vi høre om Hannah Arendt, der har beskæftiget sig indgående med fødslen eller nataliteten, og med Jesus som en politisk figur. I dette afsnit af Filosofikum kigger vi nærmere på Arendts tænkning i selskab med seniorforsker ved DIIS Robin May Schott. Vi kommer rundt om alt fra Arendts begr…

I dette afsnit af Filosofikum undersøger vi muligheden for at naturalisere fænomenologien og fænomenologisere naturvidenskaben. Skal vi tro sidste måneds gæster kan hjerneforskningen trods dens imponerende og vigtige resultater egentlig ikke fortælle os særligt meget om, hvordan vi som mennesker oplever verden. Den filosofiske retning fænomenologi …

Filosofikum begiver sig i dette afsnit ind i den del af filosofien, hvor empiri, hvide kitler og særligt neurovidenskab er so hot right now, og spørger til, hvad naturvidenskaben kan tilbyde filosofien, og hvad filosofien kan tilbyde naturvidenskaben. For i hvor høj grad bør filosofien leve op til naturvidenskabens kvantificeringskrav og tage still…

Sommeren er gået på hæld, og vi bringer nu sidste afsnit i programrækken Psykoanalytisk Sommer. I dette afsnit af Filosofikum stiller vi skarpt på myten om Kong Ødipus, der giver navn til Freuds Ødipus-kompleks. Filolog Gorm Tortzen vil fortælle myten, som Freud hørte den for første gang, og psykoanalytiker Judy Gammelgaard og filosof Kirsten Hyldg…

I dette afsnit af filosofikum går vi videre med psykoanalytisk sommer og kigger nærmere på en anden helt central skikkelse inden for psykoanalysen, nemlig den notorisk svært tilgængelige franske psykiater og psykoanalytiker Jacques Lacan. Vi skal høre om konceptet ”vild analyse” og dykke ned i den lacanianske bølge, som foregår indenfor filosofi, s…

Velkommen til Psykoanalytisk Sommer på Filosofikum. Vi vil i en række af programmer guide dig gennem psykoanalysens psykologiske, litterære, samfundsmæssige og ikke mindst filosofiske aspekter. Psykoanalysen har altid været kontroversiel og Freud anså selv sine opdagelser som en af videnskabens store krænkelser. Vi har i dette afsnit besøg af studi…

Velkommen til første afsnit af Filosofikum - en podcast om filosofiens store og små spørgsmål. En kløft har formet sig i filosofien, nemlig imellem den kontinentale og den analytiske tradition. Hvad der har skabt (og fortsat skaber) splid imellem de to traditioner, er ikke helt nemt at tage og føle på. Derfor får vi besøg af lektor Søren Gosvig Ole…